Mod tinderne I første halvdel af 1800-tallet finder man en række særegne landskabs-skildringer, der ikke rigtigt ligner det, man ellers kan se malet og tegnet i denne periode. Både i udtryk og hvad angår billedernes ophav er der også tale om noget væsentligt andet end for eksempel de romantiske maleres beåndede og suggestive naturfremstillinger. Og selvom det også her drejer sig om overvældende bjergformationer og voldsomme vues, er blikket på naturen et andet – nemlig kartografens. Det vil sige et nøgternt observerende og opmålende blik, som på én gang indsamler detaljeret data og samtidig søger at skabe generel oversigt. Tilsammen resulterer det i en kompleks viden, som vi andre først og fremmest møder i en kvantificeret visuel form: kortet. Kartografien som disciplin strækker sig langt tilbage og er ikke som sådan emnet her. De viste kort nedenfor er derfor blot et lille kapitel i denne historie. Men de har alle det tilfælles, at de viser forskellige såkaldte ”comparative views” – sammenlignende repræsentationer – af henholdsvis verdens højeste bjerge og de længste floder, og i nogle tilfælde begge dele på én gang. Kortene indgik typisk i et atlas. Min interesse for dem udspringer af mit aktuelle arbejde med digital datavisualisering og i dét lys udgør de også en slags spændende forhistorie. På den ene side fremstår de umiddelbart som det, de er; flere hundrede år gamle kort udformet med datidens grafiske teknikker. På den anden side bevirker kortenes komparative hensigt, at klippemassiver og vandstrømme afbildes på en særpræget fascinerende måde. Som for eksempel i C. Smiths “Comparative Height of the Principal Mountains in the World” fra 1816 , hvor vi møder et udtryk, der med lidt god vilje kan minde om den type storslåede naturscenerier, vi kender fra dele af billedkunsten i øvrigt. Ikke desto mindre gør ophobningen af et forestillet ‘pan-globalt’ bjerglandskab, at blikket umiddelbart undres. Ikke mindst lægger markeringen af forskellige snegrænser nogle distinkte horisontale snit i det tillempede perspektivistiske billedrum. Billede-1---Smith C. Smith, ”Comparative Height of the Principal Mountains in the World”, udg. C. Smith: Baltimore, 1816 Endnu mere originalt er John Dowers og W.M. Higgins’  “A View of the Comparative Lengths of the Principal Rivers, and the Heights of the Principal Mountains of the World” fra 1832, hvor forholdet mellem de laveste punkter (bl.a. pyramiderne i nederste venstre del) og de højeste (i Himalaya) skildres og organiseres i en farverig trekantsformation. Over trekanten, der i sig selv mimer en bjergform, er en række af verdens længste floder placeret tilsvarende symmetrisk, så de nærmest illuderer en slags himmelhvælving. Billed-2---Dowers-&-Higgins John Dowers og W.M. Higgins  “A View of the Comparative Lengths of the Principal Rivers, and the Heights of the Principal Mountains of the World”, udg. W.S. Orr: Edinburgh, 1832 Thomas G. Bradfords ” Comparative heights of mountains” fra 1838 er mindre elaboreret, hvad angår illusionistiske virkemidler, men bevarer samme overordnede bjerg-imiterende trekanststruktur i en art skematiseret form. Og viser desuden vulkansk aktive steder markeret med en røgsøjle. Af yderligere detaljer angiver kortets venstre side registreringen af den højest flyvende kondor, og til højre kan man læse følgende om en påfaldende luftfarts-bedrift: ”On the 6th September 1804 Gay Lussac ascended from Paris to the Height of 23.100 feet, being the Highest yet attained by any Aeronaut” – hvilket altså placerer Lussac på linie med nogle af Himalayas næstøverste tinder. Billede-3---Bradford Billedtekst: Thomas G. Bradford, ”Comparative heights of mountains”, udg. American Stationer’s Co.: Boston, 1838. Eksemplerne på disse sammenlignende repræsentationer, der etableres som konvention i løbet af 1800-tallet, er mange. Det afsluttende skal her være John Lothians ”Comparative View of the Principal Mountains and Rivers in the World” fra 1848, der markerer en ny retning inden for denne særlige visualiseringsdisciplin. Mens kortene ovenfor til dels kombinerer en repræsentation af de enkelte bjerges ‘data’ med mere traditionelle billedillusionistiske virkemidler, så gør Lothian tingene anderledes. Kortet her fremstår således ganske moderne som en skematiseret, abstrakt illustration af specifikke højde-, længde og størrelsesforhold. En slags proto-infografik, kunne man også kalde det, der peger frem mod nutidens allestedsnærværende graf- og søjlediagram-æstetik. Billede-4---Lothian John Lotian, ” Comparative View of the Principal Mountains and Rivers in the World”, Udg. James MacLeod and Francis Orr & Sons: Glasgow, 1848.

Reklamer